Advent markerer begyndelsen af kirkeåret og adventstiden er fra gammel tid den åndelige forberedelse til julens højtid, til Jesu fødsel. Det er en tid med forventning og glæde, men også eftertanke og minder. Rundt om i de små hjem tændes adventskranse og juledekorationer, og måske der er hængt en adventsstjerne op? Det er den mørke vintertid med korte dage, men selv i det dybeste mørke bryder lyset frem.
Vi har fundet musik frem til adventstiden og der vil være både nye såvel som traditionelle sange på programmet.
Aftensang veksler mellem fællessang, solistiske indslag og korte fortællinger om musikken og teksterne.
Arrangementet er gratis.
Vel mødt
Andreas (organist) og Louise (kirkesanger)