Årsmøde i DN Faaborg-Midtfyn
event-when: -Det er en spændende tid for naturen i Faaborg Midtfyn Kommune og os der bor her. Interessant foredrag om skovdrift og natur, Den Grønne Trepart og det måske kommende Signaturprojekt Den Fynske Højderyg. Godsejer Ditlev Berner giver sit perspektiv på emnet som lokal interessent, lodsejer, arealforvalter samt deltager i den lokale følgegruppe for Signaturprojektet. Efterfølgende beretter DN FMK’s bestyrelse om det forgangne år og planer for foreningens arbejde i 2027 lokalt. Se vores hjemmeside for mere information https://faaborg-midtfyn.dn.dk/ eller facebook.
Böhmische Hirtenmesse i Helligåndskirken Faaborg
event-when:Der er lagt op til den helt store musikoplevelse og en stemningsfuld eftermiddag, når Helligåndskirken i Faaborg danner rammen om opførelse af et iørefaldende men relativt ukendt værk af den tjekkiske komponist Jakub Jan Ryba. Horne Lands Orkester og dirigent Peder Riis-Jensen står bag initiativet. Horne Lands Orkester har inviteret tre lokale kor - Horne Blandede Kor, Brahetrolleborgkoret og Pro Cantu koret- til at deltage. Fire lokale sangsolister deltager: Jette Gundestrup, alt - Stine Elbæk Gomard, sopran - Lasse Frølund Sørensen, tenor -Villi Juul Lunde, bas. Desuden deltager Amalie Herschnack Kaad, orgel Værket – Böhmische Hirtenmesse - er en messe af navn – en pastoralmesse, hyrdemesse. Den har samme struktur som en romersk katolske messe med satsbetegnelser som Kyrie, Gloria osv. Men det er en usædvanlig messe – en missa pastoralis eller hyrdemesse, der bygger på fortællingen om Jesu fødsel i Bethlehem. Messen bygger på traditioner i centraleuropæisk musik, hvor pastorale temaer har præget julemusikken. Den dramatiserer historien om Jesu fødsel gennem fortællinger om personer i det landlige Tjekkiet. Værkets oprindelse er ikke beskrevet nøjere, men messen har gennem årene opnået en enorm stor popularitet i blandt tjekker, hjemme og udenlands – et musikalsk symbol på tjekkisk julefejring. Projektet er kommet i stand i tæt samarbejde med Helligåndskirken i Faaborg. Koncerten er støttet af Helligåndskirken og diverse fonde. Alle er velkomne, og der er gratis adgang.