Spring til indhold

Skovlyst
GPS 55.08022,10.22542

Skovlyst                                   

Inden udflytningen i 1814 lå gården ”Skovlyst” i Bjerne by mod nord, hvor der i dag er et familiehus på matrikel nr. 19.

På baggrund af loddens beliggenhed her ved ved Dyreborg skov var den undtaget fra salg til ejendom i 1814, men blev beholdt i fæste under Hvedholm. Man må sige, at ”Skovlyst” ligger meget skønt ved skov og vand, hvilket kan være årsagen til, at Hvedholm fandt det lod ret attraktivt, hvorfor Hvedholm beholdt den i fæste. Hvedholm havde tilhørt Bille-slægten i perioden fra 1557-1928, hvorefter Hvedholm blev solgt til staten og fæstet er ved den lejlighed absolut ophørt.

På baggrund af en løfteparagraf i grundloven i 1849, der resulterede i lensafløsningen i 1919, blev len (grevskaber og baronier), stamhuse ophævet.  Staten opgav sin hjemfaldsret (At staten havde ret til at overtage, hvis lensmanden døde uden at efterlade sig arvinger) mod en afgift på 25% af ejendommens værdi og desuden skulle besidderne afgive en tredjedel af jorden til udstykning af husmandsbrug, der blev administreret af Statens Jordlovsudvalg. Lensafløsningen var endelig afsluttet i 1930, og havde omfattet en 1/10 del af landets jord især meget jord på øerne. Ca. 20.000 hektar blev udstykket til husmandsbrug. Der var tale om et stort indgreb i jordfordelingen i landbruget.

Vedrørende jordfordelingen og matrikelkort kan man besøge ”Historisk Atlas” og blive klogere også på det sted, som man selv bor på.

Skovlysts placering kan se på nedenstående højkantskort 1840-1899 – markeret med gult.