Brems-udsigten                                                       

Udsigten fra dette flotte og rensede stendige er ned mod en kvæggård og dens jorder, der er ejet af interessentskabet Brems.

Lige foran op og ned ad vejen ses stendigerne og her er de gjort rene, og der ses en ledåbning i stendiget. Se billede nedenfor og nyd også udsigten til gården og de store belgierheste.

Digerne rundt om i Danmark kan fortælle en næsten 2000 år gammel historie, så der er simpelthen udkommet en ”Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger” fra Kulturarvsstyrelsen i juni 2009. Digerne er overordnet at betragte som en slags skel og disse skel følger med udviklingen i samfundet og i landbruget.

Udgravninger af bopladser og bebyggelser fra jernalder, vikingetid og middelalder viser mange spor af grøfter og hegn mellem husene. Digerne har været brugt i forhold til sogneskel og kirkeskel. Nedenfor ses forskellige typer af stendiger og grøfter.

Før udskiftningen dyrkede bønderne jordene i fællesskab og dyrene gik sammen på overdrevet og der skulle hegnes mellem overdrevet og de dyrkede afgrøder. Desuden blev der sat diger op omkring herregårdsjordene og om de private gårdhaver. Endelig blev der sat diger op ud til vejene, for at afgrænse vejenes område, så der ikke blev kørt ind i det dyrkede areal. På Sydfyn har der også været placeret diger ud mod skoven og i skovene, da bønderne efter udskiftningen dels havde lodder i skoven og desuden skulle kunne holde skoven væk fra det dyrkede areal. Typisk er der plantet en masse syrener som hegn på Sydfyn.

Efter udskiftningen fik den enkelte gård samlet sine jorde under et hegn evt. med en underinddeling af markerne. Nu skal vi til at passe på digerne, da de er at betragte som kulturarv.