Spring til indhold

Duereds høj
GPS 55.09173.10.14814

Duereds høj                  

Bænken er placeret ved siden af info stander om gravhøjen.

Det må anbefales at gå op på gravhøjen. Herfra er der en enestående udsigt lige fra sydøst mod Knold, videre i syd mod Lyø og Als. Mod vest og nord er der spændende udsigt over skoven i Vænget og Horne Lands karakteristiske landskab. Et landskab, der blev skabt under den sidste istid.

Det anbefales at læse teksten på infostanderen ved siden af bænken.

Hele området hedder Duereds Vænge. Se kort nederst.  Området blev fredet i januar 1990. Fredningen hed: ”Bevarelse af gærdselsskov med græsningsoverdrev” – ”Fredningens formål er at sikre og udbygge den sjældent forekommende skovtype stævningsskov/gærdselsskov, for derved at bevare den særegne vegetationsform, som trives i en skov med hyppigt omdrift; endvidere at bestående nåletræskulturer efter afskovning kan overgå til stævningsskov, at de bestående overdrevsarealer kan bevare deres karakter ved afgræsning, og endelig at sikre offentlighedens adgang i et vist omfang.” Hele området er privat og det må anbefales at optræde med respekt for dette, når man færdes områdets veje og stier.

En gærdselsskov, bliver også kaldt en stævningsskov. Det er en gammel skovbrugsform, hvor træerne efter en 15-25 år fældes tæt på jorden. Stubbene bliver stående og efter 15-25 år kan fældning ske igen.

Duereds vænge er opdelt i mange enkeltparceller (antal er over 25), der typisk ejes af en gård på Hornes Jorde. Man samarbejder om at fælde år efter år – hvert år en ny parcel.

Tilbage i tiden var det fældede meget vigtig for at lave hegn (hassel), men også til byggeri og til værktøjer (ask). Alt overskydende blev lavet til brændsel. Træet bliver stadig udnyttet, men modsat tidligere bliver meget liggende i området og giver ly til dyr og fugle. Gærdselshegnene kan ses i den Fynske Landsby eller såmænd også i filmene om ”Emil fra Lønneberg”, fordi hegnstypen var meget udbredt i Småland i Sverige.