Sinebjerg Øst        

Bænken er placeret ved vejsiden ca. 100 meter fra hvor asfaltvejen ophører.

Udsigten er mod syd ud over vandet mod Knold og Lyø. Er du her om sommeren er der nok stadig en grundlæggende ro over stedet, selvom der sikkert er stor aktivitet både når, der bades fra badebroen. De biler, der ”lister” sig forbi i lav fart, laver en særlig genkendelig støj, når stenene knaser mod hinanden. De tunge elbiler larmer så mere på denne vejbelægning end de noget lettere ”fattigrøvsbiler”.

Bænken står ud for Hannes Lysts strandlod. Da udskiftningsreformen i slutningen 1700- tallet og begyndelsen af 1800-taller blev gennemført, blev gårdene typisk flyttet ud på et stort agerbrugsareal. Så var jorden lige omkring boligen og staldene. Med nutidens tankegang ville man kunne man koncentrere sig om den produktion, der var bedst egnet i forhold til jordens bonitet. Men sådan var det ikke. Man handlede dog ikke meget via penge, men havde dog en vis bytteøkonomi. Gården var stort set selvforsynende. Ofte havde gårdene både et moselod og et skovlod, hvorfra man kunne hente tørv og brænde. Ofte drev gårdene sammen med tjenestefolkene også lidt fiskeri. Hannes Lyst havde i dette strandlod ved Sinebjerg både adgang til brænde og adgang til sten. På lodden havde Hannes Lyst også et lille skur og også en lille båd liggende. På sommeraftener og på søndage har alle fra gården taget på ture til stranden. Allerede i 1920-erne og 1930-erne har man også udlejet teltpladser til folk fra Horne og Faaborg. De lange sommeraftnerne har overalt i Skandinavien skabt forløberen for det naturfritidssamfund, vi kender i dag.

I 1970-erne holdt en stor gruppe af unge fra Horne til her. Her blev der hygget, badet og hørt musik fra en transistor. Der blev drukket gode høkerbajere og en del af den vin, hedvin og spiritus, som kom toldfrit via Gelting-færgen. I tidens tegn arrangerede drengene det hele og pigerne lod sig invitere. Tidsperioden blev hen ad årene glorificeret som en gylden tid. Ikke alle unge kunne deltage, primært fordi mange unge endnu ikke havde gjort sig fri af gamle opdragelsesnormer, og vel heller ikke havde lyst at deltage i denne gruppes underforståede hierarki. Der afholdes ind imellem stadig nostalgifester til minde om ”de gyldne 70-ere”.  ”Sinebjerg Forever”. Den seneste fest blev afholdt i august 2025 i Dyreborg. Det overrasker nok ingen, at det stadig er ”drengene”, der arrangerer og inviterer.

Mange fisker med stang fra kysten og en del sætter en lille jolle med påhængsmotor ud fra stranden. Her er der hele året rigtig gode muligheder for at fange fladfisk og havørreder. Der er stadig mange fisk inden for de første 100 meter fra strandlinjen. Længere ude er der desværre iltsvind. I de sidste dage af april kommer de første hornfisk, og så kan man give sine børn en særlig naturoplevelse. Hold øje med hvor på kysten, der fanges hornfisk. Spørg og så får du plads ved siden af de andre lystfiskere, der gerne fortæller, hvordan du og dine børn lettest kan fange dem. Børn og pensionister skal ikke have Fisketegn og forældre må gerne hjælpe deres børn. Du kan også lynhurtig digitalt købe et Fisketegn. Derved støtter du også fiskepleje, herunder udsætning af små ørreder.