Sprøjtehuset              

Som udsigten fra bænken viser her fra bænken, så ligger der ikke mere et sprøjtehus, idet det blev nedrevet i 1966. Under 2. verdenskrig havde sprøjtehuset også tjent som mødested for de polske jøder hver onsdag, der var ansat i landbruget på Horne Land.

Det blev opført før de første motoriserede brandsprøjter, hvor Danmark fik sin første motoriserede Gideon- sprøjte i 1919. Sprøjtehuset rummede oprindeligt en brandsprøjte lavet af træ. Den havde en stor tønde placeret på sig og den kunne pumpe vand ud, hvis den blev betjent af fire mand. Sprøjten befinder sig nu i Horne Folkemindesamling.

Det har været et tungt og besværligt arbejde at påfylde med vand og dernæst køre hen til det sted, hvor det brændte. I denne forbindelse kan også nævnes, at alle gårdmænd i Horne var forpligtigede til at hjælpe med vandlevering og trækdyr såfremt der var udbrudt brand i byen. Nedenfor ses en vandtønde med 100 liter vand fra gården Hannes Lyst, som to mænd skulle håndtere.

8. oktober 1864 var der en stor brand i Horne på Nørreballe (Søren Lunds vej nu), hvor gårde og fire beboelser udbrændte på én gang – på trods af, at der lå en branddam ved siden af, hvilket viser, hvor vanskeligt det var at slukke ilden på denne tid i landsbyerne før udflytningen, hvor ilden løb fra gård til gård og hus til hus af bindingsværk og med stråtag!

Der er stadig overlevende branddamme – Glasdam, en branddam ved Gombjerggaard og ved Præstekær.