I Dyreborg sagde man i 70’erne, at landeplagen »Lundeborgvisen« i virkeligheden handlede om det idylliske fiskerleje med ryggen mod Dyreborg Skov og det unikke, smilende øhav for enden af molen med fiskefartøjer. En kendsgerning er det ihvertfald, at det er fiskeriet, der gennem tiderne har formet byudvikling og erhvervsliv i det pittoreske samfund. Selvom turismen har et vågent øje til Dyreborg, er samfundet stadig sprællevende. Det skyldes ikke mindst de store sommerhusområder, der opstod fra 1960’erne. Der er stadig lidt fiskeri fra havnen og landbruget har en synlig tilstedeværelse, der immer former og plejer naturen.
